Ægtepagt
Vi har stor erfaring med rådgivning om formueordningen i et ægteskab og oprettelse af ægtepagter.
Når man indgår ægteskab eller under ægteskabet, kan det være en rigtig god idé at oprette en ægtepagt. En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller, der regulerer formueordningen i et ægteskab. I skal således være enige om at oprette en ægtepagt, ligesom I skal være enige i indholdet af ægtepagten.
Hvis I ikke opretter en ægtepagt er formueordningen i jeres ægteskab fælleseje (delingsformue), hvilket betyder, at I skal dele alt, hvad I ejer og fremtidigt erhverver lige i tilfælde af, at I bliver separeret eller skilt, eller den ene af jer afgår ved døden.
Hvis en ægtefælle har indbragt størstedelen af formuen, kan det være en ubehagelig overraskelse at skulle af med halvdelen af formuen ved en skilsmisse. Det kan f.eks. gøre det vanskeligt at beholde en selvstændig virksomhed.
I en ægtepagt kan I aftale, at der i stedet for fælleseje (delingsformue) skal være særeje i jeres ægteskab. Der findes forskellige former for særeje, og I kan aftale, at alle jeres aktiver skal være særeje, ligesom I kan aftale, at alene enkelte af jeres aktiver skal være særeje f.eks. huset eller en virksomhed, mens de resterende aktiver er fælleseje (delingsformue).
Med den nye ægtefællelov, der trådte i kraft den 1. januar 2018, har I nu mulighed for at aftale, at et bestemt beløb i jeres formue skal være særeje, mens resten skal være delingsformue (sumsæreje), ligesom I har mulighed for at aftale, at hele jeres formue skal være særeje, idet et nærmere fastsat beløb skal være delingsformue (sumdeling).
I kan også oprette brøkdelssæreje, således at kun en bestemt brøkdel af jeres respektive formuer (eller den ene ægtefælles formue) skal være særeje. Endvidere kan I vælge at tidsbegrænse særejet, således at det falder helt bort efter et bestemt antal år, eller at særejet aftrappes år for år i en given periode.
Former for særeje
1) Fuldstændigt særeje
Fuldstændigt særeje betyder, at der er særeje både ved separation og skilsmisse samt ved død. I beholder således hver især de aktiver og passiver, som jeres særeje omfatter. Der skal ikke ske nogen deling. Den længstlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med særejemidlerne, og længstlevende ægtefælle får en mindre andel af den afdødes værdier.
2) Kombinationssæreje
Kombinationssæreje betyder, at der er særeje ved separation og skilsmisse, mens der er fælleseje ved død. Hvis I ønsker at begunstige længstlevende ægtefælle frem for førstafdødes eller længstlevendes arvinger, kan I aftale ”ægtefællebegunstigende kombinationssæreje”. Det betyder, at I har særeje, hvis I skal separeres eller skilles, men når én af jer dør bliver afdødes særeje til fælleseje, mens den efterladtes særeje bliver til fuldstændigt særeje. Det vil sige, at det kun er afdødes værdier, der skal deles, og på den måde sikrer I længstlevende ægtefælle bedst muligt.
Hvis I derimod ønsker at begunstige arvingerne, har I mulighed for at aftale ”arvingsbegunstigende kombinationssæreje”, således at førstafdødes formue bliver fuldstændigt særeje, mens længstlevendes formue bliver til fælleseje.
Alders-, kapital- og ratepensioner
Hvis I ønsker at dele værdien af en alders-, rate- og/eller kapitalpension ved skilsmisse, skal I aftale
dette i en ægtepagt. I modsat fald deles disse ikke ved en skilsmisse.
Personlige erstatninger m.v.
Hvis I ønsker at dele værdien af en personlig erstatning, godtgørelse eller forsikringsudbetaling m.v., der skyldes erhvervsevnetab, varigt mén, svie og smerte, kritisk sygdom og tort m.v. som følge af personskade, skal I aftale dette i en ægtepagt. I modsat fald deles disse ikke ved en skilsmisse.
Uoverdragelige og personlige rettigheder
Hvis I ønsker at dele værdien af f.eks. en ophavsrettighed, en ret til biblioteksafgift, bundne opsparinger, båndlagt arv og gave samt goodwill, skal I aftale dette i en ægtepagt. I modsat fald deles disse ikke ved en skilsmisse.
Gæld
Med den nye ægtefællelov kan I nu aftale, i hvilket omfang gæld skal fradrages i delingsformuen ved formuedelingen ved separation, skilsmisse og død. I kan f.eks. aftale, at den enes studiegæld ikke skal kunne fradrages i delingsformuen. En sådan aftale skal affattes i en ægtepagt.
Formkrav
Der er en række formkrav til en ægtepagt, for at den er gyldig. Ægtepagten skal være skriftlig, underskrives af ægtefællerne og tinglyses i personbogen for at være gyldig. Eventuelle senere ændringer eller ophævelse skal også tinglyses.
Gaver
Med den nye ægtefællelov har I nu mulighed for at give hinanden gaver uden oprettelse af ægtepagt.
Samtidig er reglerne i konkursloven om omstødelse af gaver mellem ægtefæller blevet udvidet med henblik på imødegåelse af den såkaldte ægtefællefinte, hvor en ægtefælle som skyldner bringer sin formue i ly for sine kreditorer ved at overdrage den til sin ægtefælle. Gaver, der stod i åbenbart misforhold til skyldnerens økonomiske forhold, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.
Der er intet illoyalt i at give sin ægtefælle sædvanlige gaver eller gaver, der ikke står i misforhold til givers økonomiske forhold.
