Arv og testamente

Vi har stor erfaring med rådgivning om arveretlige forhold og oprettelse af testamenter.

Du kan i dit testamente anføre, hvordan du ønsker, at din formue skal fordeles efter din død.

Har du ikke oprettet testamente, er de legale arveregler ifølge arveloven således:

  • Er du gift uden børn, arver din ægtefælle.
  • Er du gift og har du børn, arver både din ægtefælle og dine børn.
  • Er du enlig og har du børn, arver dine børn (evt. børnebørn, oldebørn etc.).
  • Er du enlig uden børn, arver dine forældre (evt. søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn, søskendes oldebørn etc.).
  • Er du papirløst samlevende uden børn, arver dine forældre (evt. søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn, søskendes oldebørn etc.).
  • Er du papirløst samlevende og har du børn, arver dine børn (evt. børnebørn, oldebørn etc.).

Hvis du opretter et testamente, har du mulighed for selv at beslutte, dels hvem der skal arve dig, dels hvor meget denne eller disse personer skal arve efter dig.

Er du gift og/eller har du børn, kan du testere over ¾ (75 %) af den formue, som falder i arv efter dig. Den resterende ¼ (25 %) er tvangsarv til din ægtefælle og/eller børn, som du ikke kan testere over.

Fordelen ved at oprette et testamente er bl.a. følgende:

  • Er du enlig uden børn, kan du frit bestemme, hvem der skal arve dig.
  • Du kan sikre din samlever. Din samlever arver dig kun, hvis du opretter testamente herom.
  • Du kan lade din ægtefælle arve mest muligt, så størstedelen af arven ikke går til børnene, før den sidste af jer går bort. Din ægtefælle arver ikke automatisk mest muligt, blot fordi I er gift.
  • Du kan undgå uhensigtsmæssig fordeling af arven mellem fællesbørn og særbørn.
  • Du kan bestemme, at arven til dine børn skal båndlægges eller udbetales ratevis.
  • Du kan bestemme, at arven skal være særeje for arvingerne.

Der er en række formkrav til et testamente for, at det er gyldigt. Du skal være fyldt 18. år og ved din fornufts fulde brug, før du gyldigt kan oprette et testamente. Et testamente skal oprettes på en af de 3 nedenfor angivne måder for at være gyldigt.

1) Notartestamente

Et notartestamente er den sikreste måde at oprette et testamente på, idet det skal oprettes skriftligt og underskrives for en notar (en medarbejder ved byretterne). Notarens opgave er at sikre sig, at du forstår testamentets betydning. Det kan f.eks. ske ved at tale om testamentets indhold.

En notar er ikke advokat, og notaren kontrollerer således ikke, om dit testamente eller dets indhold er lovligt ifølge de danske regler.

Det koster 300 kr. i retsafgift at oprette et notartestamente. Når notaren har påtegnet testamentet, vil du få det originale testamente udleveret med en påtegning om, at du har underskrevet testamentet i notarens påsyn, og at notaren har skønnet, at du fornuftsmæssigt var i stand til at oprette testamente.

Du bør opbevare testamentet et sted, hvor det er nemt at finde. Hvis dit testamente indeholder bestemmelser om din begravelse, er det en god ide, at du fortæller det til dine nærmeste.

Retten opbevarer en kopi af testamentet og sørger for, at oprettelsen indberettes til et centralt register. Dette sikrer, at skifteretten får besked om testamentet efter din død. På den måde bliver alle dine arvinger bekendt med, dels at du har oprettet et testamente, dels hvad der står i dit testamente.

Hvis du har oprettet et testamente hos notaren, skal du også henvende dig til notaren, hvis du vil tilbagekalde eller ændre det. Ændring og tilbagekaldelse skal ske ved, at du opretter et nyt testamente, hvori det tidligere testamente bliver tilbagekaldt eller ændret.

Der er en række fordele ved notartestamentet i forhold til vidnetestamente og nødtestamente.

Et notartestamente er bl.a. svært at anfægte, dvs. det er svært for arvinger, der ikke tror på testamentets ægthed, at få testamentet kendt ugyldigt.

2) Vidnetestamente

Vi anbefaler normalt ikke, at du opretter et vidnetestamente. Det skyldes dels, at et vidnetestamente kan blive væk, dels at indholdet efter din død eventuelt vil kunne blive erklæret ugyldigt, da der ved vidnetestamenter vil kunne rejses tvivl om vidnernes udsagn.

Et vidnetestamente er kun gyldigt, såfremt det er skriftligt og underskrevet af dig samtidig med, at to vidner er tilstede, som straks efter din underskrift skal skrive deres navne, adresser og stillinger på testamentet. Vidnerne skal oplyse skriftligt, hvor og hvornår testamentet blev underskrevet, at de var til stede ved underskriften, og at du som testator var ved din fornufts fulde brug, da du underskrev testamentet. Vidnerne bevidner alene, at der bliver skrevet under på et testamente, idet de ikke behøver at have kendskab til testamentets indhold.

For at være testamentsvidne skal man være fyldt 18 år, og man må ikke være vidne, hvis man selv eller nogen, der står en nær såsom familie eller institutioner, man er knyttet til, skal arve i henhold til testamentet.

Ved et vidnetestamente sparer du retsafgiften på 300 kr. samt udgiften til advokat. Til gengæld er der risiko for, at testamentet efter din død bliver tilsidesat.

3) Nødtestamente

Såfremt du er forhindret i at oprette et notar- eller vidnetestamente, og hindringen skyldes sygdom eller andet nødstilfælde, så er det lovligt at oprette et testamente på en hvilken som helst anden måde.

Oprettelsen af testamentet behøver således ikke at være skriftlig, men kan også ske mundtligt f.eks. ved at indtale en besked på en telefonsvarer. Det er blot en betingelse for testamentet, at det utvivlsomt er oprettet af dig, at det er udtryk for din vilje samt, at du fornuftsmæssigt var i stand til at oprette et testamente.

Et nødtestamente er gældende i op til 3 måneder efter, at den omstændighed, der hindrede oprettelse af notar- eller vidnetestamente, er væk. Opretter du f.eks. et nødtestamente under et flys nødlanding og overlever, bortfalder testamentet 3 måneder efter nødlandingen.

Børnetestamente

Hvis du har forældremyndigheden over et barn under 18 år, er det en rigtig god idé at overveje at få oprettet et såkaldt børnetestamente. Et børnetestamente er en erklæring om, hvem du ønsker, der skal have forældremyndigheden i tilfælde af, at du dør, før dit barn er myndigt.

Statsforvaltningen bestemmer, hvem der skal overtage forældremyndigheden, hvis mindreårige børn mister deres forældre. Et børnetestamente kan sikre dig indflydelse på Statsforvaltningens beslutning. Har du ikke selv taget stilling, vil Statsforvaltningen træffe afgørelse ud fra de informationer, der kan fremskaffes.

Du skal være opmærksom på, at et børnetestamente ikke er juridisk bindende. Såfremt dets bestemmelser ikke er i strid med barnets bedste, vil det dog blive tillagt betydelig vægt ved Statsforvaltningens afgørelse.

Et børnetestamente vil ofte blive oprettet som en del af et almindeligt testamente.

Ugifte samlevende og udvidet samlevertestamente

Ugifte samlevende har ingen legal arveret efter hinanden. Hvis I ikke har oprettet et udvidet samlevertestamente, vil I ikke arve hinanden. Konsekvensen af ikke at oprette et sådant testamente kan således være, at den længstlevende må gå fra hus og hjem.

Med et udvidet samlevertestamente kan du og din samlever arve hinanden. Ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente beslutter I, at I arver hinanden, som var I ægtefæller.

En række betingelser skal være opfyldt, før I kan oprette et gyldigt udvidet samlevertestamente. I må ikke have oprettet et samlevertestamente med andre, ligesom I skal kunne indgå ægteskab med hinanden, hvis I altså ønskede det. Dette betyder bl.a., at I ikke må være gift med andre eller sidde i uskiftet bo.

Derudover er det en betingelse ved førsteafdødes død, at I på tidspunktet for dødsfaldet lever sammen, og at I venter, har eller har haft et fælles barn eller har levet sammen i et ægteskabs-lignende forhold de sidste to år.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Advokat
Winnie Bøgelund Norvold
Email: wbn@dklaw.dk
Tel: +45 33 13 69 20