Dødsbo, testamente & ægtepagter

Dødsbo, testamente & ægtepagter

Dødsboer
Testamenter
Ægtepagter

Dødsboer

Vi har i mange år behandlet rigtig mange dødsboer, og vi har derfor stor erfaring hermed.

Når en person dør, skal boet skiftes, dvs. det skal gøres op. Dette sker via Skifteretten, der får besked om dødsfaldet typisk fra præst eller bedemand. Det er derfor oftest den, der har bestilt bisættelsen/begravelsen, der bliver indkaldt til møde i Skifteretten.

Indtil mødet i Skifteretten må der ikke rådes over afdødes midler. Du skal sørge for, at afdødes værdier blive opbevaret betryggende. Opstår der et akut behov, bør du dog rette henvendelse til Skifteretten.

På mødet i Skifteretten tager Skifteretten stilling til, hvordan boet skal behandles (skiftes). Denne beslutning afhænger bl.a. af de aktiver og passiver, der er i boet og af, om der er arvinger. Udgangspunktet er, at aktiverne realiseres, mens gælden betales, og at en evt. rest fordeles mellem arvingerne.

Når Skifteretten har taget stilling til boets behandling, udsteder Skifteretten en skifteretsattest som bevis for, at de, der overtager boet, har ret til at råde over afdødes formue.

Et dødsbo kan skiftes på flere måder:

1) Boudlæg

Er formuen ikke over 42.000 kr. (2016-tal), når begravelsen er betalt, går boet til afdødes nærmeste efterladte.

Ved den nærmeste efterladte forstås i skifteloven den eller de personer, der havde mest kontakt med afdøde de sidste år. Derfor kan andre end afdødes familie få boet udleveret som boudlæg. Det er Skifteretten, der vurderer, hvem der stod afdøde nærmest.

Den, der modtager et boudlæg, hæfter ikke for afdødes gæld, men skal som regel betale begravelsesudgifterne og sørge for, at afdødes eventuelle lejlighed bliver ryddet.

Der skal betales 500 kr. i retsafgift, hvis der er penge i boet til det.

Der skal dog ikke betales retsafgift, hvis boets formuemasse ikke overstiger 15.000 kr., hvis afdøde var under 18 år, eller hvis der ikke er penge til det i boet.

2) Ægtefælleudlæg

Er afdødes og ægtefællens samlede formue under 680.000 kr. (2012-tal), overtager ægtefællen det hele. Ægtefællen skal samtidig påtage sig at betale afdødes gæld.

Ved den samlede formue forstås alt, hvad ægtefællerne ejer, dvs. hus, bil, bankindeståender, værdipapirer, løntilgodehavender, feriepenge osv., uanset om det er særeje eller fælleseje. Alt, hvad ægtefællerne skylder, og begravelsesudgifterne bliver derimod trukket fra.

I opgørelsen af de 680.000 kr. (2012) indgår forsørgertabserstatning, livsforsikringer, pensionsydelser og lignende ydelser, der kommer til udbetaling til den længstlevende ægtefælle i anledning af dødsfaldet.

Længstlevendes ret til at udtage hele boet, hvis dette er under 680.000 kr. går forud for eventuelle testamenter og børn og andre livsarvingers ret til tvangsarv.

Et ægtefælleudlæg er i mange tilfælde et udmærket alternativ til at sidde i uskiftet bo.

Retsafgiften er 500 kr.

En ægtefælle, som har påtaget sig gældsansvaret, har ret til at fortryde. I så fald skal ægtefællen henvende sig til Skifteretten, der udpeger en bobestyrer til at gøre boet færdig.

Der skal indrykkes en annonce i Statstidende (proklama), hvor kreditorerne bliver bedt om at anmelde deres tilgodehavende inden 8 uger. Vil ægtefællen fortryde gældsvedgåelsen, skal det ske senest umiddelbart efter, at 8-ugers fristen er udløbet.

En ægtefælle, som har påtaget sig gældsansvaret, kan ligeledes vælge at indrykke proklama.

3) Uskiftet bo

Mange boer sluttes umiddelbart med, at den efterlevende ægtefælle erklærer at overtage fællesboet til uskiftet bo. Uskiftet bo indebærer, at det samlede bo først deles mellem de øvrige arvinger ved længstlevende ægtefælles død. Der kan dog også skiftes i levende live, såfremt den længstlevende ægtefælle på et senere tidspunkt vælger dette.

Fællesbørn skal ikke give samtykke til, at den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Det skal derimod eventuelle særbørn efter afdøde.

Ved uskiftet bo overtager den længstlevende ægtefælle afdødes gæld. Det er derfor vigtigt grundigt at undersøge omfanget af afdødes gæld.

For nogen kan uskiftet bo være den rigtige løsning, men for rigtig mange er uskiftet bo forbundet med en del ulemper.

Generelt kan man sige, at uskiftet bo kan være en hensigtsmæssig behandlingsform, hvis der er tale om ældre ægtefæller med fælles økonomi og fællesbørn.

Er den efterlevende ægtefælle derimod yngre, kan uskiftet bo som hovedregel ikke anbefales. Ønsker den efterlevende ægtefælle på et senere tidspunkt at gifte sig på ny, skal det uskiftede bo nemlig skiftes. I den forbindelse er det værdierne på tidspunktet for skiftet og ikke dødsfaldstidspunktet, der lægges til grund. Dette kan betyde, at såfremt boets værdier er steget (f.eks. fast ejendom), så skal længstlevende udbetale et større beløb i arv til førstafdødes arvinger, end hvis boet var skiftet umiddelbart efter førstafdødes død. I yderste konsekvens, kan dette blive så dyrt for længstlevende, at denne ikke har råd til at skifte og dermed ikke mulighed for at gifte sig på ny.

Endvidere er det også vigtigt at være opmærksom på, at uskiftet bo med førstafdødes særbørn, ganske ofte kan give anledning til senere uønskede konflikter.

4) Privat skifte

Et privat skifte betyder, at boet deles af arvingerne alene. Det er Skifteretten, der giver tilladelse til, at der kan skiftes privat. Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, før et bo kan udleveres til privat skifte:

1. Alle arvingerne skal være enige om privat skifte
2. Boets værdier skal antages at kunne dække boets gæld (solvent bo)
3. Mindst en af arvingerne skal være myndig og solvent og skal underskrive en erklæring på tro og love herom
4. Afdøde må ikke ved testamente have udelukket privat skifte
5. Afgørende hensyn, herunder arvingernes manglende betalingsvilje, må ikke tale imod et privat skifte

Arvingerne skal udpege en kontaktperson, som Skifteretten, skattevæsenet og andre, der skal i forbindelse med boet, kan henvende sig til.

Arvingerne skal selv lave en opgørelse i boet og dele arven imellem sig. Hvis der er umyndige arvinger eller arvinger, der ikke er i stand til at klare sig selv, skal disse arvinger have en værge eller skifteværge.

Vælges et privat skifte, er det arvingerne, der behandler alle forhold i boet frem til boets afslutning. Dette betyder bl.a., at arvingerne senest 6 måneder efter boets udlevering skal udarbejde en såkaldt åbningsstatus, der skal indsendes til Skifteretten. En åbningsstatus er en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen.

Bobehandlingen afsluttes med, at der udarbejdes en boopgørelse. Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i opgørelsen, er 1-årsdagen for dødsfaldet. Opgørelsen skal inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag, indsendes til Skifteretten.

Der er mulighed for, at arvingerne kan antage en advokat, der på samtlige arvingers vegne, behandler boet.

Retsafgiften er 2.500 kr., hvis den samlede arv er under 1.000.000 kr., og 9.000 kr., hvis arven er over 1.000.000 kr.

5) Forenklet privat skifte

Hvis en gift person dør uden at efterlade sig børn og uden at have oprettet testamente, er ægtefællen eneste arving i boet. Boet bliver da som regel behandlet som forenklet privat skifte.

Ægtefællen skal indlevere anmodning om privat skifte, solvenserklæring og proklamablanket til Skifteretten, inden Skifteretten kan udstede skifteretsattesten.

Åbningsstatus skal indleveres til Skifteretten inden 6 måneder efter, at boet er udleveret til privat skifte.

En ægtefælle, som har påtaget sig gældsansvaret, har ret til at fortryde. I så fald skal ægtefællen henvende sig til skifteretten, der udpeger en bobestyrer til at gøre boet færdig.

Der skal indrykkes en annonce i Statstidende (proklama), hvor kreditorerne bliver bedt om at anmelde deres tilgodehavende inden 8 uger. Vil ægtefællen fortryde gældsvedgåelsen, skal det ske senest umiddelbart efter, at 8-ugers fristen er udløbet.

En ægtefælle, som har påtaget sig gældsansvaret, kan ligeledes vælge at indrykke proklama.

6) Bobestyrerbehandling

I følgende tilfælde skal et bo behandles ved en bobestyrer:

• Hvor afdøde har bestemt dette i testamente
• Hvor gælden er større end formuen
• Hvor arvingerne ikke er enige om arvens fordeling og en arving anmoder skifteretten om, at der udpeges en bobestyrer
• Hvor arvingerne foretrækker at lade en bobestyrer stå for papirarbejdet
• Hvor der ikke findes myndige arvinger eller alle arvinger er under konkurs eller ude af stand til at opfylde deres forpligtelser, efterhånden som de forfalder
• Hvor der ikke findes arvinger i boet, eller det er usikkert, hvem der er arvinger i boet
• Hvor der ikke inden rimelig tid har kunnet træffes bestemmelse om, at boet skal behandles på anden måde

En bobestyrer vil som hovedregel være en advokat. Det er skifteretten, der udleverer boet til behandling ved bobestyrer.

Testamenter

Vi har i mange år oprettet rigtig mange testamenter, og vi har derfor stor erfaring hermed.

Et testamente er det dokument, der afgør, hvordan din formue skal fordeles efter din død. Du kan således i dit testamente anføre, hvordan du ønsker, at arven efter dig skal fordeles.

Har du ikke oprettet testamente, er arvereglerne ifølge arveloven således (de legale arveregler):

• Er du gift uden børn, arver din ægtefælle
• Er du gift og har børn, arver både din ægtefælle og børnene
• Er du papirløst samlevende uden børn, arver dine forældre og/eller søskende
• Er du papirløst samlevende og har børn, arver børnene det hele
• Er du enlig og har børn, børnebørn eller oldebørn, arver de
• Er du enlig uden børn, arver dine forældre og/eller søskende

Hvis du opretter et testamente, har du mulighed for selv at beslutte, dels hvem der skal arve dig, dels hvor meget denne eller disse personer skal arve efter dig.

Er du gift og/eller har du børn, kan du testere over ¾ (75 %) af den formue, som falder i arv efter dig. Den resterende ¼ (25 %) er tvangsarv til din ægtefælle og/eller børn, som du ikke kan testere over.

Fordelen ved at oprette et testamente er bl.a. følgende:

• Er du enlig uden børn, kan du frit bestemme, hvem der skal arve dig
• Du kan sikre din samlever. Din samlever arver dig kun, hvis du opretter testamente herom
• Du kan lade din ægtefælle arve mest muligt, så størstedelen af arven ikke går til børnene, før den sidste af jer går bort. Din ægtefælle arver ikke automatisk mest muligt, blot fordi I er gift
• Du kan undgå uhensigtsmæssig fordeling mellem fællesbørn og særbørn
• Du kan bestemme, at arven til dine børn skal båndlægges eller udbetales ratevis
• Du kan bestemme, at arven skal være særeje for arvingerne

Der er en række formkrav til et testamente, for at det er gyldigt. Du skal være fyldt 18. år og ved din fornufts fulde brug, før du gyldigt kan oprette et testamente. Et testamente skal oprettes på en af de 3 nedenfor angivne måder for at være gyldigt.

1) Notartestamente

Et notartestamente er den sikreste måde at oprette et testamente på, idet det skal oprettes skriftligt og underskrives for en notar. En notar er den person (personen arbejder ved en byret), der bekræfter underskrift af testamenter, og notaren finder du ved domstolene, der er frit valg, så du kan vælge den ret, der ligger nærmest. Hvis du er fysisk svagelig, kan du få notaren til at komme hjem til dig, og hvis du er indlagt på hospital, kan du få notaren til at komme til hospitalet.

En notar er ikke advokat, og notaren kontrollerer således ikke, om dit testamente eller dets indhold er lovligt ifølge de danske regler. Notarens opgave er alene at bekræfte, at den der underskriver testamentet, er den som han eller hun udgiver sig for at være, og at denne fornuftsmæssigt er i stand til at underskrive testamentet.

Det koster 300 kr. i retsafgift at oprette et notartestamente. Du får det originale testamente, mens der samtidig opbevares en kopi af dit testamente i Notarialarkivet. Det betyder, at notaren automatisk vil sende dit testamente til skifteretten (der tager sig af dit dødsbo), når du dør. På den måde bliver alle bekendt med, dels at du har oprettet et testamente, dels hvad der står i dit testamente.

Der er en række fordele ved notartestamentet i forhold til vidnetestamente og nødtestamente.

Et notartestamente er bl.a. svært at anfægte, dvs. det er svært for arvinger, der ikke tror på testamentets ægthed, at få testamentet kendt ugyldigt.

2) Vidnetestamente

Vi anbefaler normalt ikke, at du opretter et vidnetestamente. Det skyldes dels, at et vidnetestamente kan blive væk, dels at indholdet efter din død evt. vil kunne blive erklæret ugyldigt, da der ved vidnetestamenter vil kunne rejses tvivl om vidnernes udsagn.

Et vidnetestamente er kun gyldigt, såfremt det er skriftligt og underskrevet af dig samtidig med, at to vidner er tilstede, som straks efter din underskrift skal skrive deres navne, adresser og stillinger på testamentet. Vidnerne skal oplyse skriftligt, hvor og hvornår testamentet blev underskrevet, at de var til stede ved underskriften, og at du som testator var ved din fornufts fulde brug, da du underskrev testamentet. Vidnerne bevidner alene, at der bliver skrevet under på et testamente, idet de ikke behøver at have kendskab til testamentets indhold.

For at være testamentsvidne skal man være fyldt 18 år, og man må ikke være vidne, hvis man selv eller nogen, der står en nær såsom familie eller institutioner, man er knyttet til, skal arve i henhold til testamentet.

Ved et vidnetestamente sparer du retsafgiften på 300 kr. samt udgiften til advokat. Til gengæld er der risiko for, at testamentet efter din død bliver tilsidesat.

3) Nødtestamente

Såfremt du er forhindret i at oprette et notar- eller vidnetestamente, og hindringen skyldes sygdom eller andet nødstilfælde, så er det lovligt at oprette et testamente på en hvilken som helst anden måde.

Oprettelsen af testamentet behøver således ikke at være skriftlig, men kan også ske mundtligt, f.eks. ved at indtale en besked på en telefonsvarer. Det er blot en betingelse for testamentet, at det utvivlsomt er oprettet af dig, at det er udtryk for din vilje samt, at du fornuftsmæssigt var i stand til at oprette et testamente.

Et nødtestamente er gældende i op til 3 måneder efter, at den omstændighed, der hindrede oprettelse af notar eller vidnetestamente, er væk. Opretter man f.eks. et nødtestamente under et flys nødlanding og overlever, bortfalder testamentet 3 måneder efter nødlandingen.

4) Børnetestamente

Hvis du har forældremyndigheden over et barn under 18 år, er det en rigtig god idé at overveje at få oprettet et såkaldt børnetestamente. Et børnetestamente er en erklæring om, hvem du ønsker, der skal have forældremyndigheden i tilfælde af du dør, før dit barn er myndigt.

Et børnetestamente kan derved sikre dig indflydelse på, hvad Statsforvaltningen bestemmer, skal ske med børnene. Har du ikke selv taget stilling, vil Statsforvaltningen træffe afgørelse ud fra de informationer, der kan fremskaffes.

Man skal være opmærksom på, at et børnetestamente ikke er juridisk bindende. Såfremt dets bestemmelser ikke er i strid med barnets bedste, vil det dog blive tillagt betydelig vægt ved Statsforvaltningens afgørelse.

Et børnetestamente vil ofte blive oprettet som en del af et almindeligt testamente.

5) Ugifte samlevende og udvidet samlevertestamente

Ugifte samlevende har ingen legal arveret efter hinanden. Hvis I ikke har oprettet et udvidet samlevertestamente, vil I ikke arve hinanden. Konsekvensen af ikke at oprette et sådant testamente kan således være, at den længstlevende må gå fra hus og hjem.

Med et udvidet samlevertestamente kan du og din samlever arve hinanden. Ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente beslutter I, at I arver hinanden, som var I ægtefæller.

En række betingelser skal være opfyldt, før I kan oprette et gyldigt udvidet samlevertestamente. I må ikke have oprettet et samlevertestamente med andre, ligesom I skal kunne indgå ægteskab med hinanden, hvis I altså ønskede det. Dette betyder bl.a., at I ikke må være gift med andre eller sidde i uskiftet bo.

Derudover er det en betingelse ved førsteafdødes død, at I på tidspunktet for dødsfaldet lever sammen, og at I venter, har eller har haft et fælles barn eller har levet sammen i et ægteskabs-lignende forhold de sidste to år.

Ægtepagter

Vi har i mange år oprettet rigtig mange ægtepagter, og vi har derfor stor erfaring hermed.
Når man indgår ægteskab eller under ægteskabet, kan det være en rigtig god idé at oprette en ægtepagt. En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller, der regulerer formueordningen i et ægteskab. I skal således være enige om at oprette en ægtepagt, ligesom I skal være enige i indholdet af ægtepagten.

Hvis I ikke opretter en ægtepagt er formueordningen i jeres ægteskab formuefællesskab, hvilket betyder, at I skal dele alt, hvad I ejer og fremtidigt erhverver lige i tilfælde af, at I bliver separeret eller skilt, eller den ene af jer afgår ved døden.

Hvis en ægtefælle har indbragt størstedelen af formuen, kan det være en ubehagelig overraskelse at skulle af med halvdelen af formuen ved en skilsmisse. Det kan bl.a. gøre det vanskeligt at beholde en selvstændig virksomhed.

I en ægtepagt kan I aftale, at der i stedet for formuefællesskab skal være særeje i jeres ægteskab. Der findes forskellige former for særeje (skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje, kombinationssæreje), og I kan aftale, at alle jeres aktiver skal være særeje, ligesom I kan aftale, at alene enkelte af jeres aktiver skal være særeje f.eks. huset eller en virksomhed, mens de resterende aktiver er formuefællesskab.

Med den nye ægtefællelov, der trådte i kraft den 1. januar 2018, har I nu mulighed for at aftale, at et bestemt beløb i jeres formue skal være særeje, mens resten skal være delingsformue (sumsæreje), ligesom I får mulighed for at aftale, at hele jeres formue skal være særeje, idet et nærmere fastsat beløb skal være delingsformue (sumdeling).

I kan også oprette brøkdelssæreje, således at kun en bestemt brøkdel af jeres respektive formuer (eller den ene ægtefælles formue) skal være særeje. Endvidere kan I vælge at tidsbegrænse særejet, således at det falder helt bort efter et bestemt antal år, eller at særejet aftrappes år for år i en given periode.

Former for særeje:

• 1) Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje betyder, at der er særeje, hvis I skal separeres eller skilles. Det, som I hver især ejer, beholder I selv, og I skal ikke dele med hinanden.

Skilsmissesæreje bliver til formuefællesskab ved død. Det betyder, at hvis en af jer dør, har I formuefællesskab, og jeres fællesbo skal deles med lige meget til hver. Længstlevende ægtefælle kan videre sidde i uskiftet bo.

• 2) Fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje betyder, at der er særeje både ved separation og skilsmisse samt ved død. I beholder således hver især de aktiver og passiver, som jeres særeje omfatter. Der skal ikke ske nogen deling.

• 3) Kombinationssæreje

Kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

Hvis I ønsker at begunstige den ene af ægtefællerne ved dødsfaldet frem for førstafdødes eller længstlevendes arvinger, kan I aftale ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, således at I har særeje, hvis I skal separeres eller skilles, men når én af jer dør bliver afdødes særeje til formuefællesskab, mens den efterladtes særeje bliver til fuldstændigt særeje. Det vil sige, at det kun er afdødes aktiver og passiver, der skal deles, og på den måde sikrer I den efterladte bedst muligt.

Hvis I derimod ønsker at begunstige arvingerne, har I mulighed for at aftale arvingsbegunstigende kombinationssæreje, således at førstafdødes formue bliver fuldstændigt særeje, mens længstlevendes formue bliver til delingsformue.

Alders-, kapital- og ratepensioner:

Hvis I ønsker at dele værdien af en alders-, rate- og/eller kapitalpension ved skilsmisse, skal I aftale
dette i en ægtepagt. I modsat fald deles disse ikke ved en skilsmisse.

Personlige erstatninger:

Hvis I ønsker at dele værdien af en personlig erstatning, godtgørelse eller forsikringsudbetaling m.v., der skyldes erhvervsevnetab, varigt men, svie og smerte, kritisk sygdom og tort m.v. som følge af personskade, skal I aftale dette i en ægtepagt. I modsat fald deles disse ikke ved en skilsmisse.

Uoverdragelige og personlige rettigheder:

Hvis I ønsker at dele værdien af f.eks. en ophavsrettighed, en ret til biblioteksafgift, bundne opsparinger, båndlagt arv og gave samt goodwill, skal I aftale dette i en ægtepagt. I modsat fald deles disse ikke ved en skilsmisse.

Gæld:

Med den nye ægtefællelov kan I nu aftale, i hvilket omfang gæld skal fradrages i delingsformuen ved formuedelingen ved separation, skilsmisse og død. I kan f.eks. aftale, at den enes studiegæld ikke skal kunne fradrages i delingsformuen. En sådan aftale skal affattes i en ægtepagt.

Formkrav:

Der er en række formkrav til en ægtepagt, for at den er gyldig. Ægtepagten skal være skriftlig, underskrives af ægtefællerne og tinglyses i personbogen for at være gyldig. Eventuelle senere ændringer eller ophævelse skal også tinglyses.

Gaver:

Med den nye ægtefællelov har I nu mulighed for at give hinanden gaver uden oprettelse af ægtepagt.

Samtidig er reglerne i konkursloven om omstødelse af gaver mellem ægtefæller blevet udvidet med henblik på imødegåelse af den såkaldte ægtefællefinte, hvor en ægtefælle som skyldner bringer sin formue i ly for sine kreditorer ved at overdrage den til sin ægtefælle. Gaver, der stod i åbenbart misforhold til skyldnerens økonomiske forhold, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

Der er intet illoyalt i at give sin ægtefælle sædvanlige gaver eller gaver, der ikke står i misforhold til givers økonomiske forhold.