Erhvervsrådgivning

  • Køb og salg af virksomheder
  • Selskabs- og fondsret
  • Erhvervslejeret
  • Finansering (kapitalfremskaffelse)
  • Generationsskifte og omstrukturering
  • Bestyrelseshverv
  • Eneforhandler- og agentforhold

Fabritius Tengnagel & Heine har en lang tradition for erhvervsrådgivning og yder rådgivning om alle erhvervslivets retsforhold. Vi medvirker i forhandlinger med såvel danske som udenlandske parter, hvor vi bidrager med juridisk viden og kommerciel erfaring. Vi udformer og rådgiver om kommercielle kontrakter, herunder fortolkning af eksisterende kontrakter.

Selskaber og fonde

Fabritius Tengnagel & Heine yder rådgivning vedrørende aktie- og anpartsselskaber, interessentskaber, fonde og foreninger. Vores advokater har mange kontakter i erhvervslivet og har bestyrelseshverv i en række virksomheder og fonde. Dette giver os en betydelig indsigt i og erfaring med kommercielle forhold, hvilket vores faste klienter løbende drager nytte af.
Vores rådgivning omfatter blandt andet:

  • Køb og salg af virksomhed
  • Opstart af virksomhed
  • Valg af etableringsform
  • Stiftelse af selskaber
  • Vedtægter
  • Holding-strukturer
  • Aktionær- og anpartsoverenskomster
  • Direktørkontrakter
  • Bestyrelse og direktion
  • Årsrapport og revision
  • Fusion, spaltning og omdannelse af selskaber

Erhvervslejeret

Fabritius Tengnagel & Heine rådgiver erhvervsudlejere, lejere og administratorer af erhvervsejendomme i forbindelse med udlejning, herunder udarbejdelse og forhandling af lejekontrakter. Vi yder rådgivning om tilbudspligt til lejere i henhold til lejeloven ved salg af boligudlejningsejendomme.

Finansiering

Fabritius Tengnagel & Heine er specialiseret i finansiering (kapitalfremskaffelse), særligt med henblik på opstart, innovation og udvidelse af virksomhed, herunder af nye og eksisterende forretningsområder. Vi yder rådgivning i forbindelse med finansiering for Vækstfonden

Generationsskifte og omstrukturering

Fabritius Tengnagel & Heine rådgiver om generationsskifte i familiedrevne virksomheder, hvad enten de er drevet som personlig virksomhed eller i selskabsform. Generationsskifte kan også gennemføres med henblik på overdragelse til andre end familiemedlemmer, fx virksomhedens medarbejdere.

Gennemførelse af generationsskifte kræver ofte planlægning af mere langsigtet karakter. Det kan være nødvendigt med en ændret virksomhedsstruktur (omstrukturering) af såvel økonomiske, skattemæssige som personlige grunde. Omstruktureringen kan fx angå udskillelse og sammenlægning af virksomhedsenheder, etablering af holdingselskaber, datterselskaber og fonde.

Formålet med et planlagt generationsskifte og om nødvendigt en omstrukturering er ofte, at arvinger eller andre kan overtage virksomheden i en form, som er tilpasset deres behov og evner. Vi sørger for en samlet løsning, hvor såvel økonomiske som personlige forhold er afstemt og drøftet med klienten, herunder værdioptimering ved brug af fx skattefri virksomhedsomdannelse, skattefri spaltning eller andre skattefrie omstruktureringsformer.

Omstrukturering kan også være relevant i den situation, hvor en virksomhed ønskes solgt til tredjemand. Der kan oftest opnås en højere pris for en virksomhed, der fremstår struktureret og trimmet, her gælder det, at værdierne skal frem i lyset, før de kan opgøres og sælges.

Bestyrelseshverv

Fabritius Tengnagel & Heines advokater varetager hvervet som bestyrelsesmedlem i blandt andet aktie- og anpartsselskaber. En stor del af advokaternes tid bruges på bestyrelsesrådgivning, både som medlemmer af bestyrelser og i form af almindelig erhvervsrådgivning. Vi kan bistå med en såvel juridisk som forretningsmæssig tilgangsvinkel til bestyrelseshvervet.

Eneforhandler- og agentforhold

Fabritius Tengnagel & Heine yder rådgivning om alle forhold angående forhandler- og agenturforhold, og vi anser os selv for at være nogle af de førende specialister på dette område. Vi har stor erfaring med førelse af retssager vedrørende erstatning og godtgørelse for tab af goodwill i forbindelse med opsigelse eller ophævelse af agentur- og eneforhandlerkontrakter.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Partner
Thomas Bøgelund Norvold
Email: tbn@dklaw.dk
Tel: +45 33 13 69 20

Partner
Søren Locher
Email: shl@dklaw.dk
Tel: +45 33 13 69 20