International familie- & arveret

Globaliseringen har gjort verden mindre!
Der knyttes bånd over landegrænser, danske statsborgere bosætter sig i udlandet, gifter sig og får børn – udenlandske statsborgere flytter til Danmark. Det forhold, at en person er statsborger i et andet land, end det land hvor personen bor, er blot ét af en lang række scenarier, der kan give anledning til overvejelser af familie-/arveretlig karakter, herunder hvilket lands lov der skal anvendes i fx en skilsmisse- eller arvesituation.

Fabritius Tengnagel & Heine rådgiver om international familie/arveret herunder:

  • Vurdering af lovvalgsspørgsmål i forbindelse med internationale arve- og ægteskabssager.
  • Oprettelse af ægtepagter og testamenter i internationale ægteskabs- og samlivsforhold.
  • Gennemførelse af delvise dødsboskifter i Danmark.
  • Anerkendelse af vielser foretaget i udlandet.
  • Opløsning af ægteskaber indgået uden for Danmark, hvor der er mulighed for at anlægge sag i Danmark eller opløse ægteskabet efter dansk ret.

International voldgift

Fabritius Tengnagel & Heine har erfaring med at bistå klienter under både danske og internationale voldgiftssager, herunder sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Det Internationale Handelskammer (ICC) og ad hoc-voldgift. Vi har herved opbygget viden om de specielle normer, kutymer og særlige processuelle regler, der gælder for denne type sager.

Eneforhandler- & agentforhold

Fabritius Tengnagel & Heine yder rådgivning om alle forhold angående forhandler- og agenturforhold, og vi anser os selv for at være nogle af de førende specialister på dette område.
Vi har stor erfaring med førelse af retssager vedrørende erstatning og godtgørelse for tab af goodwill i forbindelse med opsigelse eller ophævelse af agentur- og eneforhandlerkontrakter.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Partner
Søren Locher
Email: shl@dklaw.dk
Tel: +45 33 13 69 20