Omstødelse ved konkurs
En omstødelsessag er når de dispositioner en konkursramt virksomhed har foretaget i perioden op til konkursen, skal gå tilbage. Omstødelse betyder, at fx gyldige betalinger, sikkerhedsstillelser, gaver eller andre dispositioner ophæves.
Konkret kan det være sådan at din virksomhed eller selskab har modtaget betaling for en faktura i har udstedt. Det selskab der har betalt jeres faktura er nu gået konkurs, og pludselig kommer konkursboet ved kurator og kræver betalingen tilbageført (pengene tilbage). Dette er en typisk situation en virksomhed kan komme ud for, i forbindelse med omstødelse.
Hvis du som privat person, virksomhedsejer eller selskab bliver mødt med et krav om omstødelse og tilbagebetaling, er det vigtigt at du ikke uden videre betaler pengene tilbage. Det er nemlig langt fra sådan, at konkursboet og boets kurator altid har ret i at pengene skal betales tilbage.
I konkursloven er angivet nogle helt særlige betingelser, der skal være opfyldt før omstødelse og eventuel tilbagebetaling kan komme på tale. Det er som udgangspunkt konkursboet, der skal bevise om der er grundlag for omstødelse, og det er også boet der skal anlægge en eventuel retssag. Da boet ikke altid har penge til at føre en sådan omstødelsessag, opgives kravet til tider, hvis det viser sig for besværligt eller vanskeligt at forfølge.
Vi har stor erfaring med retssager om omstødelse og krav om tilbagebetaling. Det er vores anbefaling, at du altid får vurderet et krav om omstødelse ved en advokat inden du betaler noget til konkursboet eller kurator.



