Vores historie
En advokatvirksomheds historie gennem 150 år.
Advokatkontorets nuværende domicil er Amaliegade 4a, 2. sal – 1256 København K.
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine er et af landets ældste advokatfirmaer, hvis historie kan føres tilbage til 1865, hvor den vidtomfavnende og virksomme Højesteretssagfører – eller som det hed dengang Overretsprokurator – Peter Frederik Engelbreth Casse(1837-1920) grundlagde sin sagførervirksomhed i København.
Peter Frederik Engelbreth Casse’s uddannelse som jurist og etablering som sagfører lå i kortene, da han var søn af en af datidens største juridiske begavelser, den navnkundige justitiarius i landsoverretten og Justitsminister Dr.jur. Andreas Lorenz Casse.
Efter endt fuldmægtigtid i årene 1862-1865 hos Højesteretssagfører Hindenburg startede P.F.E. Casse sin egen sagførervirksomhed i København. Han gennemførte samtidig at fungere som prøveprokurator ved Landsover- samt Hof- og Stadsretten (1866) og blev senere som prokurator ved samtlige Over- og Underretter i Danmark.
Selv om der ikke er bevaret materiale om hans virksomhed som advokat, er det givet, at han grundlagde kontorets profil med almen rådgivning til private og virksomheder, samt og ikke mindst med at møde i retten i civile og strafferetssager.
Han ses blandt andet i 1871 beskikket som forsvarer i en prominent drabssag, der endte med dødsstraf og efterfølgende kongelig benådning og ændring af straffen til livsvarigt tugthus.
P.F.E Casse fortsatte som aktiv advokat næsten frem til sin død i 1920.
Forinden havde han dog taget sin svigersøn Jon Krabbe ind som kompagnon.
Jon Haraldsen Krabbe
Overretssagfører – eller Kommitteret, som han foretrak og også benyttede som titel i sin sagførervirksomhed – Jon Haraldsen Krabbe (1874-1964) var, ligesom sin kompagnon og svigerfar, aktiv i det politiske liv.
Efter endt juridisk embedseksamen i 1896 og eksamen som cand.polit. i 1898 blev Jon Krabbe ansat samme år som assistent i Islandsministeriet. Dette arbejde med islandske forhold fortsatte han gennem hele livet sideløbende med sagførergerningen.
I 1909, hvor Islandsministeriet blev flyttet til Island, blev han bestyrer af ministeriets kontor i København, hvilket han fortsatte med frem til 1920. I 1918, hvor Island blev selvstændig i personalunion med Danmark, blev han udnævnt som kommitteret i Udenrigsministeriet i sager vedrørende Island, en post han besad frem til 1940. Disse hverv suppleredes med yderligere poster som legationssekretær i Islands gesandtskab (1920-1953), chargé d’affaires for Island (1924-1926 og 1940-1945) og Islands repræsentant i de skandinaviske familieretskommissioner (1929-1934).
Jon Krabbe blev i 1899 ansat som fuldmægtig hos P.F.E.Casse og indgik efter endt fuldmægtigtid og udnævnelse til overretssagfører i 1903 som kompagnon i advokatfirmaet.
Jon Krabbe stiftede endvidere firmaet A/S Investor i 1928 (en af landets første aktieinvesteringsforeninger), hvori han var bestyrelsesformand frem til 1949. Endelig var han forfatter til bogen “Erindringer fra en lang Embedsvirksomhed” i 1959.
Jon Krabbe var beneficeret – en tradition, som er blevet videreført af de efterfølgende generationer.
Egentlig utroligt at han kunne overkomme at passe en advokatforretning og varetage islandske interesser på samme tid. Men det kunne han og på en for alle parter tilfredsstillende måde.
En væsentlig del af forklaringen var, at han havde taget Kai Haack ind som kompagnon i 1915, men herudover, at de i 1920 ansatte den da 26-årige exam. jur Hjalmar Andersen som sagførerfuldmægtig.
Hjalmar Andersen – veloplagt deltager i julefrokosten 1975.
Hjalmar Andersen var fuldmægtig i 20 år, og opnåede i 1940 retten til at kalde sig sagfører – en titel han bibeholdt resten af sit liv. Jeg skal lade være usagt, hvorfor de tog ham 20 år at blive sagfører, men han trivedes bedst bag sit skrivebord, hvor han kunne forestå sager med mange ekspeditioner som handler og dødsboer. Kai Haack tog sig af retssagerne, og Jon Krabbe kunne herefter koncentrere sig om møder med klienter og sine islandske spørgsmål.
Hjalmar Andersen fortsatte hele sit liv med hver dag at møde på kontoret helt indtil 1976, hvor kontoret flyttede til en ny adresse. Han var da 82!
Det var helt i tråd med tidligere P.F.E. Casse og tilsvarende Jon Krabbe, der fortsatte med at drive advokatforretning næsten frem til sin død i 1964.
Men Jon Krabbe glemte aldrig sit virke for Island. I et internt brev fra den langt yngre kompagnon, C. Fabritius Tengnagel, tituleres han stadig ”kommitteret”. Sådan skulle det være – den titel var vigtigere for ham end blot overretssagfører.
Og islændingene glemte ham heller ikke. Der optræder i alt fald i 50’erne ganske mange klienter med islandsk klingende navne, lige som hans ovennævnte bog blev udgivet samtidigt i Danmark og Island.
I 1915 indgik Jon Krabbe kompagniskab med endnu en anerkendt jurist, Kai Anger Haack.
Brevhoved i forbindelse med flytningen i 1950. Brevpapiret må have været dyrt på det tidspunkt. Det har kunnet betale sig at få trykt adresseændringen.
Kai Anger Haack (1887-1973) blev cand.jur. i 1911. Assistent i Justitsministeriet 1911-15. I 1915 fik han beskikkelse som overretssagfører og indtrådte som kompagnon. Han var beneficeret i tiden 1923-59 og fungerede som praktiserende sagfører helt frem til sin død i 1973.
I årene efter krigen indgik J. Krabbe og Kai Haack aftale om at ændre partnerskabsaftalen. J. Krabbe havde passeret de 70 og ønskede ikke længere at have medansvaret for den almindelige forretning. Den skulle videreføres af Kai Haack, mens J. Krabbe betalte for at få stillet kontor-, sekretær og bogholderifaciliteter til rådighed. Han kunne herefter koncentrere sig om sine særligt udvalgte klienter og islandske spørgsmål, hvilket han gjorde helt frem til sin død i 1964.
I 1948 startede en ny fuldmægtig i firmaet, Conrad Fabritius Tengnagel.
C. Fabritius Tengnagel (1920-2000) blev efter endt juridisk kandidateksamen (1945) ansat som fg. sekretær i Justitsministeriet i årene 1945-1947. Han blev i 1948 ansat som advokatfuldmægtig hos både J. Krabbe og Kai Haack.
Ifølge kontorets hovedbog fra 1949 havde sagførerkontoret dette år som ansatte : sagfører Hjalmar Andersen til 800 kr. om måneden, bogholderen, frk. Sodeman til 500 kr. og fuldmægtig C. Fabritius Tengnagel til 300 kr. Herudover 2 sekretærer fru Madsen og fru Persson til 400 kr. og 250 kr.
Der er ikke oplysninger om de tidligste adresser, men kontoret blev med sikkerhed fra begyndelsen af 1920’erne drevet fra Vesterbrogade 2C, 2.sal. København V. I 1950 flyttede kontoret til adressen Chr. IX. gade 7, 2.sal, København K.
C. Fabritius Tengnagel bestod landsretsprøven i 1951 og indtrådte samme år i firmaet. Han blev landsretssagfører i 1952 og fik senere møderet for Højesteret. Traditionen tro var han beneficeret i offentlige sager fra 1959 til 1990, hvor han fyldte 70 og beneficiet dermed bortfaldt.
I årene 1945 -1965 underviste han som en særdeles populær manduktør i ejendomsret ved Københavns Universitet.
Han påtog sig endvidere en række tillidshverv såsom bl.a. medlem af Københavns Moderniseringsnævn (1969-1972), medlem af bestyrelsen for Københavns Advokatforening, medlem for 1. Advokatkreds (1974-1982) og medlem af Flygtningsnævnet (1985-1993).
I 1955 blev Birthe Fabritius Tengnagel, født Colberg-Hansen (1928-1974) gift med og ansat som advokatfuldmægtig hos C. Fabritius Tengnagel. Hun var kandidat fra 1953, fik advokatbestalling 1957 og møderet for landsretten i 1958.
Hun blev som advokat optaget som kompagnon i firmaet, der herefter og i en årrække blev drevet i kompagniskab mellem Kai Haack, Conrad og Birthe Fabritius Tengnagel.
Allerede i årene efter krigen forestod kontoret administrationen af en række private udlejningsejendomme. Dette udvikledes ikke mindst da Conrad Fabritius Tengnagel i 1954 blev forretningsfører for det nystiftede Danske Funktionærers Boligselskab, som blandt andet Danske Bankfunktionærers og Danske Forsikringsfunktionærers landsforeninger stod bag. Han fortsatte som forretningsfører helt frem til sin pensionering i 1990.
Birthe Fabritius Tengnagel
Birthe Fabritius Tengnagel brugte det meste af sin arbejdstid på at forestå en række sociale boligbyggerier omkring København enten direkte i boligselskabets regi eller sammen med andre. Det startede i 1950’erne med Bolbrohaven, Rungsted og fortsatte i de følgende år med blandt andet de store sociale bebyggelser i Tåstrup, Gadehavegaard og Charlottegården, rækkehusbebyggelser og kollegier som Østervoldkollegiet og Øresundskollegiet.
Herudover forestod hun den daglige administration af de efterhånden mange sociale byggerier og af de private ejendomme.
Conrad Fabritius Tengnagel sad i en række bestyrelser for større og mindre virksomheder.
I 1973 var han juristen bag omdannelsen af en forladt finnelandsby, Brunnberg, midt i en skov i Värmland til en ferielandsby for danskere. Myndighedsforhandlingerne og det efterfølgende salg til danskere blev gennemført med stor succes, og byen lever den dag i dag. Dette fulgte han og mægleren senere op med at opkøbe og renovere ejendomme og lejligheder i den gamle bydel i Antibes, Frankrig, hvorefter de blev solgt til danskere.
Han arbejdede gennem alle årene meget engageret med sine store og små straffesager.
I 1968 var han en af forsvarerne i den meget store Boss-sag, hvor ledelsen bag den konkursramte tekstilvirksomheden Boss of Scandinavia blev dømt hårde fængselsstraffe for omfattende økonomisk kriminalitet. Sagen kørte over flere år i byretten og landsretten og betød, at han i resten af sin aktive karriere kom til at beskæftige sig med en række store økonomiske straffesager med Kronebank-sagen som den største.
I januar 1961 havde kontoret igen flyttet adresse nu til større lokaler i Bredgade 37.2 på hjørnet af Bredgade og Dr.Tværgade. Det var også nødvendigt, da personalet tilknyttet advokatkontoret og ejendomsadministrationen voksede kraftigt til omkring 15 medarbejdere i begyndelsen af 70’erne.
Conrad Fabritius Tengnagel
Midten af 1970’erne blev nogle hårde år for Conrad Fabritius Tengnagel arbejdsmæssigt og personligt.
Kai Haack døde i 1973. Samme år blev Birthe Fabritius Tengnagel alvorlig syg, og hun døde alt for tidligt i oktober 1974. Herefter stod han pludseligt alene med ansvaret for driften af advokatkontoret og ejendomsadministrationen.
Organisatorisk besluttede han herefter at opsplitte ejendomsadministrationen i den private og sociale del med hver sin daglige ansvarlige.
I 1976 havde han sammen med boligselskabet købt advokatkontorets nuværende lokaler i St. Kongensgade 67 B & C. I sommeren 1976 flyttede Boligselskabet med de 2 ejendomsadministrationer ind i 67 B og advokatkontoret i 67 C.
Han deltog ikke selv i flytningen, da han i januar 1976 var blevet ramt af blodprop, som gjorde, at han var sygemeldt i det meste af 1976. Heldigvis kom han sig fuldstændigt og kunne fra slutningen af året genoptage sit arbejde for fuld styrke. Advokatkontoret og boligselskabet blev i den mellemliggende tid klaret af et effektivt og loyalt personale, en ung fuldmægtig og kolleger og venner, som trådte til, når det var nødvendigt.
Den unge fuldmægtig var Niels Ulrik Heine (født 1948), der var blevet ansat i marts 1975.
Niels Ulrik Heine
Niels Ulrik Heine blev kandidat i 1974 fra Københavns Universitet, efter i hele studietiden at have arbejdet på Københavns Fondsbørs.
Han fik advokatbestalling i 1978 og møderet for landsretten i 1979. Beneficeret og møderet for Højesteret i 1984.
C. Fabritius Tengnagel var – ikke mindst i lyset af sin overståede sygdom – klar over, at han for at sikre kontorets fremtid hurtigst muligt måtte få løst generationsskiftet, og at det var nødvendigt med en yderligere advokat.
Han skulle i april 1977 på en uges rundrejse i Frankrig for at se, om Brunnberg-successen kunne gentages nu blot ved salg af en fransk øde landsby til danskere og besluttede at invitere sin søn, C.A. Fabritius Tengnagel (dommerfuldmægtig i Køge på daværende tidspunkt) og Niels Ulrik Heine med på turen – uden på nogen måde at røbe, at det primære formål med invitationen var at finde ud af, om de 2 unge gik godt i spænd sammen.
I sommeren 1979 tilbød han de 2 unge at indtræde som partnere, hvilket kom som en meget stor overraskelse for C.A. Fabritius Tengnagel, der havde indstillet sig på en videre karriere inden for domstolssystemet.
Men overvejelserne og forhandlingerne resulterede i, at begge pr. 1.januar 1980 indtrådte som partnere.
Brevhoved fra 1985. Far og søn var navngivet det samme, hvorfor dels et ”jr.” og dels et ellers ikke brugt ”A” (fra mellemnavnet Alexander) blev anført. I slutningen af 90’erne blev kontoret navngivet som i dag ”advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine”.
C. A. Fabritius Tengnagel
C.A. Fabritius Tengnagel (født 1946 ) kandidat 1971 (København) blev efter kandidateksamen dommerfuldmægtig ved retten i Aalborg 1971-1973. Herefter sekretær i justitsministeriet 1973-1975, dommerfuldmægtig ved retten i Køge 1975 – 1978, kst. retsassessor ved retterne i Ringsted og Glostrup 1978-1979.
Dommerfuldmægtighvervet betød efter de dagældende regler, at han kunne få advokatbestalling uden forudgående tid som advokatfuldmægtig. Møderet for landsretten 1981 og for Højesteret 1986. Beneficeret 1990.
Da Conrad Fabritius Tengnagel i 1990 fyldte 70, trak han sig tilbage, men fortsatte i de følgende år og indtil sin død i en del bestyrelser.
Hans fratræden betød samtidig, at boligselskabets og advokatkontorets veje skiltes.
C. A. Fabritius Tengnagel og Niels Ulrik Heine overtog de private ejendomme og stiftede i denne forbindelse Ejendomsadministrationen 4-B A/S, med Niels Ulrik Heines hustru, Anette Heine som daglig leder og direktør.
4-B blev i årene 1991-1999 drevet fra adressen Bredgade 36, men flyttede i 1999, da boligselskabet fraflyttede lokalerne, tilbage til adressen St. Kongensgade 67 B.
Siden opstarten er ejendomsadministrationens virke blevet kraftigt udvidet, og 4-B beskæftiger sig i dag med alle former for ejendomme, foreninger mv. i tæt samarbejde med advokatkontoret for så vidt juridiske spørgsmål.
Advokat Niels Ulrik Heine har taget tråden fra ”senior” op og de seneste mange år specialiseret sig i de tunge økonomiske straffesager, som f.eks. selskabstømmersagerne i 90’erne, Tvind- og Brixtoftesagerne i 00’erne, mens advokat C. A. Fabritius Tengnagel har brugt en væsentlig del af sin tid på en fondsejet koncern med datterselskaber i alle 5 nordiske lande.
Begge har de gennem årene herudover arbejdet på at udbygge kontorets profil med almen juridisk rådgivning af private, herunder retssager og beneficerede sager. Kontorets faglige viden i relation til virksomhedsrådgivning og bestyrelsesarbejde er blevet forstærket ikke mindst ved optagelse af nedennævnte partnere, hvilket har gjort, at kontoret blandt andet i dag er advokat for sagsøgte ledelsesmedlemmer i de fleste af de verserende store erstatningssager, som er anlagt i kølvandet på krisetidernes krakkede pengeinstitutter.
Der har igennem alle årene været ansat og uddannet en række advokatfuldmægtige på kontoret, heriblandt:
Thomas Bøgelund Nordvold
Thomas Bøgelund Norvold (født 1976) blev ansat som fuldmægtig i 2006.
Han har gennemført juridiske studier ved Københavns universitet og Duke-Geneva Institute on transnational law. Kandidat 2003. Fuldmægtig i erhvervs- og økonomiministeriet 2003 og i justitsministeriet 2003-2006. Advokat 2008 med møderet for landsretten 2011. Manduktør i formueret ved Københavns Universitet 2005-2009.
Søren Locher
Søren Locher (født 1975 ) blev ansat som fuldmægtig i 2007.
Han gennemførte juridiske studier ved Aarhus Universitet og Humboldt Universitetet i Berlin. Kandidat 2004. Fuldmægtig i ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri 2004-2005, hvorefter han blev ansat som fuldmægtig hos advokaterne Amaliegade 42 frem til 2007. Advokat 2008 med møderet for landsretten samme år. Møderet for Højesteret 2014.
Begge indtrådte som partnere i Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine den 1. januar 2011.
I løbet af 2015 er og vil kontoret blive udvidet med 3 ansatte advokater og står således godt rustet til også i fremtiden at kunne bevare sin status som et af de københavnske advokatkontorer med den ældste historie.
Brevhovedet som det ser ud i dag
Senest opdateret august 2015.
