Skip to main content

Nyhedsbrev – Marts 2018

Temaer:

Ny ferielovgivning
Samtidighedsferien
Moderselskabets hæftelse for datterselskabets sagsomkostninger


Ny ferielovgivning

Folketinget vedtog 25. januar 2018 en ny ferielov. Loven, der først træder i kraft 1. september 2020, afløser den eksisterende ferielov og har til formål at reformere det aktuelle danske feriesystem, der er baseret på forskudt ferie, ved at introducere såkaldt ”samtidighedsferie”.

Såvel efter den gamle ferielov som efter den nye ferielov er feriesystemet baseret på et optjeningsprincip. Dette er der ikke ændret markant ved i den ny ferielov, idet en lønmodtager fortsat optjener 2,08 feriedage pr. måned. Der er heller ikke ændret ved lønmodtagerens grundlæggende ret til ferie. Der er fortsat tale om en ret til 25 dages ferie, og man har fortsat ret til at afholde dem i træk i op til 3 uger i sommerferieperioden.

Samtidighedsferien
Efter den gamle (men aktuelt gyldige) ferielov er ”ferieåret” forskelligt fra ”optjeningsåret”. Optjeningsåret følger efter den gamle lov kalenderåret, imens ferieåret løber fra 1. maj og frem til 30. april året efter. Ikke alene er selve disse optjenings- og ferieår forskudte i forhold til løbetid, men de er også forskudte i forhold til indtrædelse. Den ferie, en lønmodtager optjener i ”år 1”, kan ikke afholdes i år 1 – heller ikke første maj det år, hvor ferieåret starter, men først i det ferieår, der starter efter optjeningsårets afslutning – dvs. 1. maj år 2.

Det forskudte feriesystem har den uhensigtsmæssige virkning, at nye lønmodtagere kan risikere at skulle vente i op til 16 måneder, før de kan afholde deres første betalte ferie. Det har været hovedformålet med indførslen af den nye ferielov at reformere feriesystemet på en sådan måde, at dette undgås. Løsningen er den såkaldte samtidighedsferie.

Efter den nye lov er både optjenings- og ferieåret ændret. Optjeningsåret løber fra 1. september og frem til 31. august året efter, imens ferieåret tillige løber fra 1. september men helt frem til 31. december året efter. Ferieåret er således ikke blot ændret, men udvidet med 4 mdr. i forhold til den gamle, aktuelle ferielov.

Udover denne synkronisering af løbetiden er også indtrædelsestidspunktet synkroniseret, således at optjent ferie kan afholdes i det ferieår, der løber samtidig med optjeningsåret – det vil sige, at der kan afholdes optjent ferie løbende. En ny lønmodtager kan således allerede efter 2 måneders ansættelse afholde 4 dages ferie med løn.

Fabritius Tengnagel & Heine mener:

Overgangen til samtidighedsferie er den væsentligste ændring i ferieloven, men loven indeholder også andre ændringer af såvel materiel som teknisk karakter, herunder overgangsbestemmelser, der regulerer overgangen mellem den nye og den gamle ferielov.

Det er vores opfattelse, at det er en tiltrængt og fornuftig modernisering af ferieloven, som i hvert fald på papiret ser ud til at kunne løse det problem, som mange nyuddannede lønmodtagere står over for.

* * *

Fabritius Tengnagel & Heine tilbyder erhvervsretlig rådgivning, herunder vedrørende arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger. Spørgsmål herom kan rettes til partner Søren Locher på shl@dklaw.dk eller tlf. 33 13 69 20.

Moderselskabets hæftelse for datterselskabets sagsomkostninger
Højesteret har for nylig slået fast i dom afsagt fredag den 19. januar 2018 (sag 80/2017), at ejeren og ledelsen af et hollandsk selskab var erstatningsansvarlig for dets datterselskabs pålagte sagsomkostninger i en retssag, hvor moderselskabet havde ladet datterselskabet fortsætte en retssag, på trods af datterselskabets dårlige udsigter til at kunne betale sagsomkostningerne, hvis sagen blev tabt.

Hovedspørgsmålet i sagen drejede sig om, hvorvidt et hollandsk moderselskab (holdingselskab), hæftede for eller var erstatningsansvarlig for de sagsomkostninger, som datterselskabet blev dømt til at betale i en tidligere retssag, som datterselskabet i 2007 havde anlagt mod Erhvervsstyrelsen. Datterselskabet indstillede sin erhvervsmæssige aktivitet i 2009, og selskabet indeholdt således ingen aktiver af betydning efter ophøret. På trods af datterselskabets manglende aktivitet valgte selskabet alligevel at udvide påstanden i retssagen i 2010 fra 409 mio. kr. til 559 mio. kr. Moderselskabet sørgede for finansieringen af datterselskabets egne procesomkostninger men ikke for sagsomkostningerne til modparten.

Datterselskabet tabte sagen, og var efterfølgende ikke i stand til at betale sagsomkostningerne til modparten. Spørgsmålet var herefter, om Moderselskabet i kraft af at have udgjort ledelsen i datterselskabet havde pådraget sig et erstatningsansvar over for de sagsøgte myndigheder for omkostninger ved retssagen.

Det blev i landsretten slået fast, at moderselskabet ubestridt var eneejer og udgjorde ledelsen i datterselskabet. Højesteret lagde til grund, at det ved sagens oprindelige påstand i 2007 ikke var uforsvarligt af selskabets ejere og ledelse at anlægge sagen. Dog finder Højesteret, at det efter ophøret af den erhvervsmæssige aktivitet i datterselskabet i 2009 har stået klart for selskabets ejere og ledelse (moderselskabet), at datterselskabet ikke kunne betale de omkostninger, der var forbundet med retssagen. Højesteret fandt, at moderselskabet havde haft fuldt kendskab til sagens genstand og forløb samt tabsrisikoen.

Højesteret stadfæstede på denne baggrund landsrettens dom, hvor moderselskabet som reel ledelse i datterselskabet fandtes erstatningsansvarlig for at lade datterselskabet videreføre retssagen uden at tage hensyn til datterselskabets manglende betalingsevne. Moderselskabet blev dømt til at betale de ubetalte sagsomkostninger på 10 mio. kr., samt betaling af sagsomkostninger for Højesteret på 400.000 kr.

Fabritius Tengnagel & Heine mener:

Med denne dom slår Højesteret fast, at et selskabs ejere og ledelse kan være erstatningsansvarlige, hvis selskabet vælger at anlægge eller videreføre en retssag, uden at tage hensyn til selskabets udsigter til at kunne betale sagsomkostningerne ved tab af retssagen. Selskabets ejere og ledelse bør derfor altid foretage en grundig vurdering af selskabets økonomi og udsigter til at kunne betale sagsomkostninger ved et eventuelt tab af en retssag.

* * *

Fabritius Tengnagel & Heine rådgiver om ledelsesansvar og er specialiseret i at føre komplekse retssager og voldgiftssager. Spørgsmål herom kan rettes til partner Thomas Bøgelund Norvold på tbn@dklaw.dk eller tlf. 33 13 69 20.


Vi skriver om relevante nyheder og domme inden for de forretningsområder, som vi beskæftiger os med.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores nyhedsbrev, kan vi kontaktes på news@dklaw.dk.

Venlig hilsen
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine
www.dklaw.dk