Skip to main content

Oktober 2018

Af 27. november 2018februar 4th, 2019Nyhedsbrev

Nyhedsbrev – Oktober 2018

Temaer:


Finansieringsformidling: Kreditomkostninger forbrugerens risiko

Når en forbruger retter henvendelse til en sælger, sker det undertiden, at forbrugeren har brug for finansiering til køb af salgsgenstanden. Ofte ordner forbrugere kreditmæssige forhold med deres bank, men i visse tilfælde vælger forbrugeren at lade finansieringen ske gennem sælgerens samarbejdspartner, hvilket ofte giver sælger en bonus fra finansieringsselskabet.

Det klassiske eksempel er forbrugeren, der skal købe en ny bil, og lader finansieringen ske gennem bilsælgerens samarbejdspartner. Retsforholdet mellem disse tre aktører benævnes almindeligvis et ’oprindeligt trepartsforhold’. Karakteristisk for disse forhold er, at forbrugeren i vid udstrækning har samme rettigheder (misligholdelsesbeføjelser) over for finansieringsselskabet som over for sælger.

Netop dette var situationen i højesteretsdommen med sagsnummer 78/2017. I sagen viste det sig, at den solgte (brugte) bil led af en mangel, som sælger ikke kunne afhjælpe, hvorfor køber naturligvis hævede købet og krævede pengene tilbage, hvilket sælger accepterede.

Tvisten i sagen opstod derved, at forbrugeren, som efter ophævelsen kunne indfri hovedstolen af det lån, som var optaget til at finansiere bilen, stod tilbage med de finansieringsomkostninger på 26.354 kr., som var påløbet i forbindelse med optagelse af lånet. Spørgsmålet var, hvem af de tre parter, der skulle bære dette tab.

Højesteret kom frem til, at der ikke var hjemmel i købeloven til, at køberen af sælgeren kunne kræve mere tilbagebetalt end det, der var betalt for salgsgenstanden. Højesteret fandt endvidere, at der ikke i kreditaftaleloven var hjemmel til, at køberen af kreditor kunne kræve mere, end han kunne kræve af sælgeren. Kreditor havde således kun en begrænset, subsidiær hæftelse for købers krav imod sælger.

Idet sælgers manglende evne til at afhjælpe manglerne på en brugt bil ikke i sig selv er ansvarspådragende, kunne køber heller ikke efter reglerne om sælgers erstatningsansvar kræve finansieringsomkostningerne dækket af denne.

På denne baggrund fandt højesteret, at tabet skulle bæres af forbrugeren. Taget den stærke forbrugerbeskyttelse i kredit- og køberetten i betragtning forekommer resultatet overraskende, om end det juridisk er fuldt ud korrekt.

Resultatet kan tages til udtryk for, at Højesteret ikke tillægger forbrugerbeskyttelse mere vægt, end at der skal være klare holdepunkter for en tolkning til fordel for forbrugeren, hvis denne skal gives særlig beskyttelse.

* * *

Fabritius Tengnagel & Heine rådgiver om køberet og almindelig erhvervsret, herunder erhvervsdrivendes retsstilling over for forbrugere. Spørgsmål herom kan rettes til Jesper Kragh-Skriver på jks@dklaw.dk.


Vi skriver om relevante nyheder og domme inden for de forretningsområder, som vi beskæftiger os med.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores nyhedsbrev, kan vi kontaktes på news@dklaw.dk.

Venlig hilsen
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine
www.dklaw.dk