Nyhedsbrev – December 2017

Temaer:


Ledelsesansvar

Østre Landsret afsagde den 7. november 2017 dom i Roskilde Bank-sagen, der omhandlede erstatningsansvar for medlemmerne af bankens direktion, bestyrelse og eksterne revisorer. Sagsøger i sagen var Finansiel Stabilitet A/S, som havde påstået erstatning for én milliard kroner.
Fabritius Tengnagel & Heine v/ partner Thomas Bøgelund Norvold repræsenterede den ene af de sagsøgte.

Retssagen er danmarkshistoriens største civile retssag. Hovedforhandlingen har strakt sig over 112 retsdage. Dommen, der samlet set er 1300 sider lang, endte med en frifindelse af de sagsøgte, herunder vores klient. Landsretten begrundelse og resultat fylder 100 sider.

Sagen drejede sig for det første om, hvorvidt de sagsøgte i deres funktioner som direktører, underdirektører, bestyrelsesmedlemmer og eksterne revisorer i den tidligere Roskilde Bank A/S havde handlet ansvarspådragende over for banken i perioden fra 2005 til bankens økonomiske sammenbrud i 2008. For det andet drejede den sig om, hvorvidt de sagsøgte i forbindelse med udlån til konkrete kunder, især inden for ejendomsmarkedet, havde handlet uforsvarligt i forbindelse med långivningen.

Landsretten udtaler i dommen kritik, idet landsretten konstaterer, at der har foreligget kritisable forhold i forbindelse med driften af banken, og i forhold til eksponeringen mod det konjunkturfølsomme ejendomsmarked. Disse forhold, der vedrører den generelle bankdrift, begrundede dog ikke et erstatningsansvar. Landsretten har herudover vurderet en række enkeltstående lånebevillinger, men har ikke fundet, at Finansiel Stabilitet A/S i fornødent omfang har ført bevis for, at der var handlet ansvarspådragende eller opgjort et tab, som landsretten kunne forholde sig til.

Finansiel Stabilitet A/S har valgt at anke dommen til højesteret, men det er kun bestyrelsen og direktør Niels Valentin Hansen, der er indstævnt. Dette betyder, at vores klient er endeligt frifundet for erstatningskravet.

Spørgsmål om direktions- og bestyrelsesansvar kan rettes til partner Thomas Bøgelund Norvold på tbn@dklaw.dk eller tlf. 33 13 69 20.

Ny lov om ægtefællers økonomiske forhold

Lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold (ægtefælleloven, forkortet ÆFL) træder i kraft den 1. januar 2018, idet den samtidig ophæver lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven, forkortet RVL).

Formålet med den nye ÆFL er at modernisere reglerne i RVL, således at de er enkle, tydelige og klare med den hensigt, at ægtefæller bedre kan forstå deres retsstilling. F.eks. er begrebet ”fælleseje” nu erstattet af begrebet ”delingsformue”.

Lovgiver har med ÆFL grundlæggende videreført den formueordning, som også RVL fra 1925 byggede på. Den formueordning, der følger af ÆFL, og som ægtefæller får, hvis de ikke bestemmer andet, kaldes den legale formueordning. Den legale formueordning er ”formuefællesskab”. Det betyder, at ægtefællers formue skal deles lige mellem dem ved separation, skilsmisse og død. Såfremt ægtefæller ønsker at fravige ligedelingsprincippet, kan de indgå aftaler om andre formueordninger (særeje). Sådanne aftaler skal affattes i en ægtepagt, der skal tinglyses for at være gyldig.

Ægtefæller kan aftale sig frem til en eller flere andre formueordninger, der indeholder en eller flere særejetyper, eller de kan modtage gave eller arv, som er forudbestemt af giveren til at skulle være en bestemt formuetype. ÆFL fastlægger udtømmende de særejeaftaler, ægtefæller kan indgå, idet loven udvider aftalemulighederne om særejeordninger, idet det nu er blevet muligt at aftale sumsæreje (en aftale om at et bestemt beløb skal være særeje, mens resten af den pågældende ægtefælles formue skal være delingsformue), sumdeling (en aftale om, at hele en ægtefælles formue skal være særeje, idet et nærmere fastsat beløb skal være delingsformue) og visse former for regulering af disse nye særejeordninger.

Dertil er som noget nyt kommet visse muligheder for at aftale, i hvilket omfang gæld skal kunne fradrages i delingsformue, samt mulighed for aftaler om deling af værdier, der som udgangspunkt ikke indgår i ligedelingen. De hidtidige aftalemuligheder vedrørende pensionsrettigheder er opretholdt uændrede.

Gaver mellem ægtefæller kræver ikke længere ægtepagt for at være gyldige. Ifølge overgangsreglen i ÆFL vil en del gaver, der var ugyldige efter RVL grundet manglende ægtepagt blive gyldige med lovens ikrafttræden.

Et ægteskab ændrer som udgangspunkt ikke på ægtefællers adgang til at disponere over deres ejendele, stifte gæld eller erhverve nye aktiver som enkeltpersoner. Der er med andre ord særråden og særhæftelse i ægteskabet, ligesom ægtefæller under ægteskabet fortsat har gensidig forsørgelsespligt. Men ægtefæller har et vidtgående interessefællesskab, og derfor bliver de påvirket af hinandens handlinger, ligesom de kan have en fælles interesse i at bringe aktiver i ly for den ene ægtefælles kreditorer ved at lade den anden ægtefælle eje disse aktiver. For at afbøde nogle af de uheldige konsekvenser ved at kombinere det tætte interessefællesskab med principperne om særråden og særhæftelse indeholder ÆFL visse indskrænkninger i ægtefællers handlefrihed.

Reglerne for omstødelse af gaver mellem ægtefæller følger af konkursloven, hvor muligheden for omstødelse er blevet udvidet. Reglerne i konkursloven skal beskytte giverægtefællens kreditorers rimelige interesse i, at deres debitor ikke forringer sit kreditgrundlag ved illoyalt at overføre aktiver til sin ægtefælle. Der er intet illoyalt i at give sin ægtefælle sædvanlige gaver eller gaver, der ikke står i misforhold til givers kår.

Loven indeholder afslutningsvist regler om lovvalg, således at der er skabt klarhed over, hvilket lands love, ægtefællers økonomiske forhold skal reguleres efter i tilfælde af separation og skilsmisse.

Den nye ægtefællelov har affødt, at der er sket konsekvensændringer i anden lovgivning, navnlig konkurslovens bestemmelser om omstødelse af gaver med henblik på imødegåelse af den såkaldte ægtefællefinte (en begrænsning af skyldners mulighed for at bringe sin formue i ly for kreditorer ved at overdrage den til sin ægtefælle) og tinglysningsloven således, at indholdet af ægtepagter ikke længere vil være offentligt tilgængeligt, da de kan indeholde private oplysninger.

Har I brug for at oprette en ægtepagt, eller har I spørgsmål til den nye lov, så kontakt advokat Winnie Bøgelund Norvold på wbn@dklaw.dk eller tlf. 33 13 69 20.


Vi skriver om relevante nyheder og domme inden for de forretningsområder, som vi beskæftiger os med.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores nyhedsbrev, kan vi kontaktes på news@dklaw.dk.

Venlig hilsen
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine
www.dklaw.dk

Falske emails er i omløb.
Har du modtaget en mystisk email, som du ikke umiddelbart skulle modtage fra en adresse, der slutter på "@dklaw.dk", så skal den ignoreres.