Skip to main content

Nyhedsbrev fra Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine
Januar 2017

Vi skriver om relevante nyheder og domme inden for de forretningsområder, som vi beskæftiger os med.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores nyhedsbrev så kontakt os på news@dklaw.dk.

Venlig hilsen
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine
www.dklaw.dk

Nye regler for kapitalejerlån (aktionærlån) – Nu lovligt, men stadig skattepligtigt

Den 1. januar 2017 trådte nye regler i kraft for selskabers lån eller sikkerhedsstillelse til kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Denne type lån var tidligere ulovlige og medførte anmærkninger i selskabets årsrapport samt krav om tilbagebetaling til selskabet oveni fuld udbyttebeskatning af beløbet.

Danmark var imidlertid et af ganske få europæiske lande, som forbød kapitalejerlån. Baggrunden for lovliggørelsen er et ønske om at bringe dansk ret i overensstemmelse med de regler, der gælder i nabolandene.

Lovændringen medfører, at selskaber lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejerne eller ledelsesmedlemmerne, såfremt:

  • lånet ydes på sædvanlige markedsvilkår,
  • lånet kan rummes indenfor selskabets frie reserve,
  • beslutningen træffes af generalforsamlingen eller af ledelsen, hvis ledelsen er blevet bemyndiget til det af generalforsamlingen,
  • beslutningen træffes efter aflæggelse af selskabets første årsrapport.

De nye regler gælder for kapitalejerlån, som ydes efter den 1. januar 2017. Kapitalejerlån, som er ydet før denne dato, kan lovliggøres ved at træffe beslutning om opretholdelse af lånet på selskabets førstkommende generalforsamling. For kapitalejerlån ydet efter denne dato gælder det, at de pågældende midler skal overføres til en bunden reserve i selskabets regnskab.

For selskaber, som overvejer at yde eller opretholde kapitalejerlån, bør det holdes for øje, at man skal kunne dokumentere overfor Erhvervsstyrelsen, at de nævnte betingelser er opfyldt.

Selvom kapitalejerlån nu kan ydes lovligt, så er sådanne lån fortsat skattepligtige, hvis de ydes til fysiske personer, som har en bestemmende indflydelse i selskabet. Det bør derfor overvejes, om man i stedet ønsker udlodning af ekstraordinært udbytte, da reglerne herfor minder meget om reglerne for lovlige kapitalejerlån.

Som kapitalejer eller ledelsesmedlem bør du overveje at ændre selskabets vedtægter, så ledelsen bemyndiges til at træffe beslutning om såvel udlodning af ekstraordinært udbytte som ydelse af kapitalejerlån.

Hvis du ejer og leder et selskab selv, bør du som udgangspunkt vælge udlodning af ekstraordinært udbytte.

Hvis du ejer eller leder en gruppe af selskaber, f.eks. en holdingstruktur, bør du overveje den fleksibilitet, som en kombination af kapitalejerlån og ekstraordinært udbytte kan give.

Fabritius Tengnagel & Heine yder rådgivning om selskabsforhold og kan bistå med stiftelse, løbende drift og omstruktureringer. Vi står klar til at besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have i anledning af dette nyhedsbrev.

Kontakt advokat Niels Ulrik Heine (nuh@dklaw.dk) eller Søren Locher (shl@dklaw.dk) for yderligere oplysninger.